Digital poesi og materialitet

Abstract

“Why have we not heard more about materiality?”, spørger Katherine Hayles i bogen Writing Machines (2002, 19). Svaret giver hun selv ved at påpege, at litterære studier har været domineret af en orientering mod indhold, hvor narrative og fiktionelle verdener er blevet behandlet, som om de udelukkende var et resultat af imaginationen. Ifølge Hayles er det i litteraturvidenskaben kommet til udtryk ved, at den traditionelt har opereret med et skarpt skel mellem repræsentationen og den teknologi, som ligger til grund for de litterære tekster. Der har med andre ord, skriver hun, været en tendens til at behandle litteratur som “immaterial verbal constructions” (ibid.). Der findes tilgange, som ikke passer ind i Hayles beskrivelse – f.eks. forskning i konkret poesi (se Invarsson og Olsson 2011) og nyere børnelit-teraturforskning – og i takt med at litterære tekster også selv påkalder sig mere og mere opmærksomhed omkring deres materielle fremtrædelse, må vi formode, at litteraturvidenskabens interesse for materialitet vil vokse. I forbindelse med digital poesi, som er denne artikels emne, ser vi en stigende tendens til, at materialiteten bliver tematiseret, både i de digital-litterære tekster og i teori om digital poesi. Jeg vil her undersøge forholdet mellem digital poesi og materialitet, og især vil jeg lægge vægt på den svenske poet Johannes Heldéns Entropi (2010), som foreligger dels som poesi i digitale medier, dels som poesi i bogform. Spørgsmålene, som skal forfølges, lyder: Hvordan forholder digital poesi sig til sin egen materielle fremtrædelse, og hvordan reflekterer den over forholdet mellem digital og trykt poesi? Sådan som jeg ser det, og som jeg skal argumentere for, lægger Entropi op til en særlig interesse for litterære mediers materialitet, og i denne sammenhæng for forholdet mellem den trykte og den digitale materialitet. Samtidig med at værket sætter fokus på sin egen materielle fremtrædelse og mediale eksistensbetingelse, som en følge af at det virker i et sammenspil mellem to medier, udfordrer det også receptionen på spørgsmålet om, hvordan det skal læses. På grund af det intime forhold mellem de to medietekster i Entropi forudsætter værket en læsning, som går tæt på de to tekster og samspillet mellem dem.