| dc.description.abstract | Børn med funktionshæmning oplever generelt, at de har en begrænset deltagelse og indflydelse i hverdagslivet samt i mindre grad end børn uden funktionshæmning. Faktorer, som kan indvirke på dette, kan være overbeskyttelse fra de voksnes side, ekskludering og marginalisering fra fællesskaber samt en manglende tro på sig selv. Grundlaget for denne afhandling er FN Børnekonventionens artikel 12, som omhandler børns grundlæggende ret til at sige sin mening og blive lyttet til. Gennem teoretiske perspektiver og empiriske undersøgelser udforskes, hvordan børn med funktionshæmning oplever målsætningen om deltagelse og indflydelse ud fra FN Børnekonventionen artikel 12 er opfyldt i hverdagen, og hvordan empowerment og anerkendelse kan bidrage til at forstå og styrke børnenes deltagelse og indflydelse. Afhandlingen er artikelbaseret og indeholder fire artikler, som udforsker afhandlingens forskningsspørgsmål.
I afhandlingens indledende interviewundersøgelse giver de deltagende børn udtryk for tilfredshed eller accept af en begrænset deltagelse i beslutningsprocesser omkring deres behandlingsforløb. Mulige årsager til studiets fund kan være manglende erfaringer med at blive involveret samt udtryk for et ønske om at opøve øget kropsfunktion for at blive som deres jævnaldrende. Konklusionen på det indledende studie er udforsket videre i forhold til børn med funktionshæmning og deres deltagelse og indflydelse i hverdagslivet i det hele taget. I afhandlingens primære studie er deltagende metoder anvendt i en børnegruppe over tid. Her giver børnene udtryk for, at de gerne vil deltage og have indflydelse, primært iform af anerkendelse fra deres omgivelser. Baseret på afhandlingens teoretiske rammeværk, som består i empowermentteori, anerkendelsesteori samt The Capability Approach, har jeg udarbejdet en dynamisk model for empowerment. Formålet med modellen er at forstå og dermed kunne handle på hæmmende og fremmende forhold for børnenes muligheder for at indfri deres ret. For at sikre modellens relevans for børn med funktionshæmning, foreslår jeg, at den videreudvikles i samarbejde med børnene selv ved brug af en anerkendende tilgang samt deltagende metoder over tid.
Der ligger et stort uudnyttet potentiale i at tænke FN Børnekonventionens artikel 12 ind i børn med funktionshæmning og deres hverdagsliv. At se dem som først og fremmest børn, som er i stand til at danne og udtrykke sin egen mening givent de rette forhold, hvilket igen kan bidrage til en øget deltagelse i fællesskaber samt øget tro på dem selv. | en_US |
